Blanksøe Psykoterapi

Parterapi


Kære Par

Samliv er beregnet til at være det tættest mulige relation med tiltagende intimitet og voksende gensidig afhængighed.

Desværre sker det ikke automatisk, men kræver at I bliver ved med at arbejde på jeres relation, så I kan fortsætte med at være tæt knyttet til hinanden.


Der er mange grunde til, at det kan blive svært, og det kan til tider være nødvendigt at søge hjælp for at finde tilbage til intimiteten og kærligheden. Det er det parterapi handler om.


Når I kommer hos mig, forsøger jeg at hjælpe jer til at se, hvilke ressourcer I har i netop jeres forhold, og hvilke ting der udfordre jer. Jeg hjælper jer til at skabe en tryg kontakt og god kommunikation, der er fundamentet for at I kan arbejde med alle nutidige konflikter og få redskaber til også at kunne løse fremtidige konflikter.

Sådan foregår parterapi:


1. Når I tager kontakt vil I modtage en mail fra mig med yderligere info om første samtale. I den første samtale snakker vi om jer som par, hvilke udfordringer i oplever og hvad I kunne tænke jeg at arbejde med i terapien. 


2. Anden samtale deler I, hvor jeg taler med jer hver især i 45 minutter. Her stiller jeg en del spørgsmål og lærer på den måde jer bedre at kende hver især, hvilket giver mig den bedste forståelsesramme for at kunne hjælpe jer bedst muligt.


3. Med udgangspunkt i de problematikker I har fortalt om i de forrige samtaler, og de oplysninger, som jeg har fra de individuelle samtaler, starter vi stille og roligt op med det terapeutiske arbejde. 


Ofte ligger de første tre samtaler tæt på hinanden og efterfølgende kan der gå længere og længere tid imellem. 


Hvis I efter 1. samtale ønsker at fortsætte, aftales der 4 tider, for at sikre, at I får det bedste forløb. Det sikre jer plads i min kalender og giver jer tryghed i at vide, hvornår vi ses igen. Tider kan altid aflyses 24 timer før.


Har I øvrige spørgsmål, så tag endelig kontakt