Blanksøe Psykoterapi

Velkommen til Blanksøe Psykoterapi.

Jeg tilbyder et trygt og omsorgsfuldt sted, hvor du/I kan finde støtte og vejledning til at håndtere livets udfordringer og opnå vækst og trivsel.

Individuel terapi

Jeg har grundlæggende tillid til, at klienten ved, hvad der er bedst.

Jeg tager derfor udgangspunkt i, hvad der for klienten er vigtigt her og nu.

Jeg vil gøre mit bedste for, at dialogen i terapien er ligefrem, omsorgsfuld, varm, anerkendende og ligeværdig mellem klient og terapeut.

Metoder jeg anvender er Integrativ gestaltterapi IGP, metakognitiv terapi og ACT

Parterapi

Et dårligt parforhold spreder sig som ringe i vandet og bringer utryghed og mistrivsel med sig. At investerer i sit parforhold er en gave der varer hele livet.

Jeg tager udgangspunkt i parrets oplevelser og hjælper parret med at genfinde trygheden og kærligheden. 

Metoden jeg anvender er Emotionsfokuseret Terapi for par. EFT

Coaching

Som coach anvender jeg en særlig kommunikationsform, som bringer dig på et højere refleksions- og bevidsthedsniveau, således at du kan træffe dine valg ud fra dine værdier.

Jeg vil møde dig, som den du er, og den du ønsker at være, med både udforskende, udfordrende og konfronterende spørgsmål.

Metoden jeg anvender er ACT 

Det siger andre: Anbefalinger fra tidligere klienter.

"Hos Johanne følte jeg mig altid accepteret som den jeg er. Vi talte om det, jeg havde brug for og Johanne støttede mig hele vejen. Det var en kæmpe hjælp ikke at skulle stå alene med mine udfordringer."  

(Anne, individuel terapi).



"Da jeg mistede min bedste ven, føltes det på alle måder forvirrende. Jeg kunne slet ikke finde mig selv og der var så mange følelser jeg slet ikke kunne forstå. Nu ved jeg, at jeg reagerede helt normalt, og har fået det meget bedre. Jeg kan varmt anbefale Johanne".

(Bente, Individuel terapi).

"Tusind tak for hjælpen, vi har det stadig rigtig godt"

(Laila og Mikkel, Parterapi)



"Vi kom i håbet om at vores ægteskab kunne reddes, men måtte erkende, at det var for sent. Johanne hjalp os godt igennem vores skilsmisse".

(Lotte & Mogens, Parterapi).

"Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg var så træt af mit arbejde. Ved at få indsigt i mine værdier, kunne jeg se, at jeg hele tiden måtte gå på kompromis med mig selv. Nu, hvor jeg ved hvad det handler om, er jeg blevet bedre til at sige fra og holde fast i mig selv. Tusind tak for hjælpen, Johanne. 

(Malene, Coaching).

"Tusind tak for det arbejde og støtte du har givet os i vores udvikling.

Vi er nu bedre rustet til at bearbejde, hvad end livet har og vil sende vores vej."

(Tuba-pigerne, Gruppeterapi)

"Nu kan jeg bedre sige fra overfor min mor. Jeg forstår mig selv bedre nu og føler mig mere fri sammen med mine kammerater på gymnasiet." Jeg føler mig meget mere mig selv."

(Lucas Emil, Gruppeterapi TUBA)